Projekt Røde – Hvide trommer
Hvad gør man når man ser at der er sat 3 af de helt rigtige brugte trommer til salg på nettet, men det er lige et enkelt meeen… De er RØDE….
Man køber dem da alligevel, og laver fritidsprojektet “Danmarks-trommer”
Trommerne kommer fra et lukket FDF Tamburkorps i FDF Ringsted, og vi er glade for at vi kan give disse udemærkede instrumenter nyt liv i FDF Bording Tamburkorps.
Du kan se billeder fra projektet herunder

Første tromme demonteret. Hold da op der er mange smådele i sådan en tromme når man lige kommer i gang med at skille den ad….

Tilbage fra skiltemanden. Vi valgte at sætte folie på trommerne istedte for at få dem malet om. Første tanke da jeg så dem: “Åhh nej, det bliver aldrig godt….”

Projektet er færdigt. Alle 3 trommer er færdige, spændt op med nye skind, stemt og klar at komme med på gaden…
Et super sjovt projekt er slut, og uden de store problemer (heldigvis)!
Og der blev lært lidt ekstra omkring trommens “anatomi” undervejs….
/Morten