I perioden 1989 til omkring år 2000, hvor korpset kulminerede musikalsk, var korpset velspillende. Dette skyldtes især unge instruktører, der gjorde en fantastisk indsats, indtil deres uddannelse trak dem ud af byen, samt at de passive medlemmer konstant sluttede op.
Polen 1993 – Autografskrivning
Af højdepunkter huskes en hel fantastisk tur til Polen i 1993, hvor de fleste af os for første gang skrev autografer i store mængder. Vi afholdt Landstattoostævnet 1995. Vi er ”endnu” imod at blande musik, konkurrence og børn. Men da landsforbundet i 1995 ringede og sagde konkurrencen skulle afholdes om kort tid, men de ikke havde en vært, og om vi evt. ville tage tjansen, var tanken som så. Jamen det er jo bare en chance for at se, om vore fordomme var korrekte – så det afholdt vi, og det med succes.
Vi var på flere utroligt hyggelige ture til Stelle i Tyskland. Højdepunktet her var, da vi spillede til Nordtysklands største karneval i en propfyldt by, og på en dige ude i ingenting, spillede Metallica på vore trommer, medens 5 fyldige tyske fodermestre i balkjoler headbangede lystigt til.
Landmusikstævnerne i Holstebro, Hvidovre og Herning. Her især marchen gennem København, hvor vi
var en del af det bedste tambourkorps, jeg nogensinde har hørt. Trods en konstant medlemstilbagegang kulminerede korpset som sagt musikalsk omkring år 2000, hvor vi kunne stille 21 mand på en god dag inkl. passive. Det var ikke noget stort korps, men det var virkeligt sjovt at spille i!
40+ jubilæum i 2008
Tambourkorpset oplevede konstant fremgang fra opstarten, til korpset kulminerede medlemsmæssigt sidst i 80erne, hvor vi kunne stille over 50 spillende. Vendepunktet faldt sammen med Landsmusikstævnet i 89, hvor oplægget som altid var, at hele korpset skulle af sted, men vi endte med en enkelt leder og 7 børn. De af instruktørerne der havde kærester valgte fornuftigt nok at tage sig af dem, og resten blev headhuntet til at tage med på kredssommerlejr i stedet. Herefter startede en stille, men sikker afgang af instruktører, og i en periode på 10 år var korpsets overlevelse i lange perioder afhængig af en enkelt erfaren tromme- eller fløjte-instruktør. Rollen som sidste skanse tilfaldt på fløjtesiden først Henrik Ryesgaard og derefter Marianne, på trommesiden Karsten og derefter Morten. Passive medlemmer har dog i hele perioden været dygtige til at hjælpe til, når vi skulle ud at spille, afholde stævner og hytteture osv.
Hyttetur i harboøre 2007
Tilbagegangen siden 1989 fulgte udviklingen på landsplan. Fra at være 21 tambourkorps i den gamle landsdel vest, er der i dag 3 tilbage. De øvrige har omkring 12 og 15 medlemmer. På landsplan ser det endnu værre ud. Vi har haft stævner med 600 deltagere for et område der svarer til et lettere udvidet Ringkøbing Amt. Sidste tamburkorpsstævne dækkede Sjælland, Fyn og hele Jylland – her var knap 100 deltagere.
I dag er der et samarbejde etableret mellem tambourkorpsene i Lind, Kibæk og Bording. Vi hjælper hinanden ved arrangementer, når der er behov derfor. Et samarbejde der forhåbentligt udvides.
I år 2002 var der tre aktive medlemmer tilbage i korpset, heraf én elev, Jeppe Mikkelsen. De sidste aktive og de nærmeste i kredsen omkring korpset, erkendte arbejdet havde været for træls i for mange år. Udsigten på elevsiden var dårlig, og trods mange møder med bestyrelsen, var der ingen udsigt til en tamburkorpsleder. Der opstod så den idé, at lukke korpset ned i nogle år, og i stedet bruge kræfterne på at lave et regionalt FDF/KFUK seniorkorps med udgangspunkt i vore egne forhenværende og passive medlemmer + samme målgruppe fra alle de korps der var lukkede omkring os + Jeppe.
Var der et fælleskorps i regionen, kunne det blive startskuddet for mini-tambourkorps i de byer hvor tambourkorpsene var lukkede. Enkelte ildsjæle kunne have 2 – 3 elever, det ville ikke være levedygtigt
i sig selv, men når man havde et fælleskorps at spille i, var der alle muligheder for at skabe nyt liv i korpsene rundt omkring. Vi vidste at instrumenter stadigt lå i FDF-husene og ildsjælene er til stede, og tilbagemeldingerne hos mulige medlemmer var udelukkende positive. Sidste led i planen var, at vi gennem det store regionale korps regnede med at finde gejsten igen, og dermed få lyst til at få elever, og vi ville have et korps, hvor de kunne komme med ud at spille.
Huskoncert i Bording Kirke
Da denne ide blev præsenteret for kredsen, gav den anledning til en del tummel. Samtidigt skete et mirakel – Jeppe havde meddelt sine klassekammerater og andre at tambourkorps var sjovt, samt at det skulle de starte i. Jeppe kom med en håndfuld kammerater og bestyrelsen udskrev Karen Inge Birkkær som tamburkorpsleder, hvilket hun gjorde med bravour, indtil Heidi overtog posten.
Derefter skete det, at ungerne løbende har taget deres venner med, samt at vi er blevet så synlige, at det også har givet masse af elever og fremgang. I dag er FDF Bording Tambourkorps Danmarks største FDF tambourkorps (Skarpt forfulgt af Randers).
Højdepunkter siden den ny start
• En konstant medlemsmæssig og musikalsk fremgang.
• 2. generationsmedlemmer der tager deres forældre med (vi kan ikke klare os uden jer Gitte, Lone og Jan)
• 2 hytteture (tamburkorpsbørn frygter intet, heller ikke den russiske mafia og mørke)
• 100 år jubilæet i Viborg, hvor vi spillede gennem byen, og sluttede med koncert med Sigurd Barret.
• At spille i Gl. Ry april i år med 2 lyrer og alt for første gang i mange år.
• Vi har købt Dronning Dorthea Gardens instrumenter for 4000 kr.
• Da eleverne spillede koncert absolut uden hjælp af instruktørerne i Bording Kirke.
• Forældre og gamle medlemmer der slutter op og hjælper til.
• At se Kamilla falde forover med stortrommen, og rulle en hel omgang.
• En bunke bindegale unger, der synes en helt almindelig onsdag kan være en fest.
• TUREN TIL ØSTRIG 2008
Af Karsten jeppesen