Det hele startede med at jeg var en helt almindelige FDF´er i Bording. En aften blev jeg ringet op og foreslået at jeg skulle begynde med at spille i tambourkorpset. Jeg havde kun set dem spille et par gange, men det lød da spændende, og da 2 af mine bedste venner også ville med, var der ikke noget at betænke sig på. Vi var 4 unge purke på ca. 10 år der startede på samme hold og vi blev mødt af Ole Lauridsen, Flemming Pedersen og Steen Svendsen, som alle kæmpede bravt for at lære os at spille.
De første år ville vi få nogle nye trommestikker som belønning når de første trommestikker var slidt op. Vi spillede og spillede for der var prestige i at få nye trommestikker – en enkelt fra holdet sleb trommestikkernes spidser på en trappesten så de skulle se rigtig slidte ud – men de erfarne instruktører hoppede ikke på den, så han måtte selv købe nogle nye.
Flere af instruktørerne var inde og aftjene værnepligt hos Livgarden eller hos Søværnets Tambourkorps, og det var noget vi så meget op og frem til. Tambourkorpset har været en stabil leverandør til disse korps gennem tiden.
Samarbejde:
Det skete af og til i de tidligere år at vi hjalp KFUKspejderne´s tambourkorps i Herning ved større arrangementer. Bl.a. spillede vi til juleoptog i Herning hvor vi mødte Herning Garden (den gamle) og vi krydsede spillende hinanden – Herning Garden stoppede med at spille og VI spillede videre… (Måske fordi Arne gik i midterste række, og de 2 Herning Garde rækker han gik igennem, blev efterladt med røde striber på baller og lår, da Arne forsøgte at tæske det der garderuvæsen ud af dem med sine trommestikker. red)
Tambourkorpsstævnerne…
Mit første tambourkorpsstævne var i Hurup. Jeg var ca. 10 år og det jeg husker bedst var de mange deltagere – der var FDF´ere overalt – og så var der lige det med indkvarteringen!!! Vi skulle sove på en skole i soveposer og så skulle vi spise aftensmad hos private. Det var ikke så godt når man var lidt kræsen. Alle dem jeg kendte fra Bording skulle med hjem til én familie (5-6 deltager) og så skulle jeg (alene) med hjem til et ældre ægtepar. Jeg blev meget ked af det og fik lov at bytte med én af de store og så gik det jo alligevel. (Tak til dig der byttede – ellers havde jeg vist ikke været med i tambourkorpset så længe).
Efterfølgende deltog vi i 2 stævner om året. Vi besøgte massevis af byer både i regn, sne og frost. Her er nogle eksempler: Hurup, Bedsted, Skjern, Thisted, Nykøbing Mors, Lemvig, Holstebro, Aulum, Hvide Sande, Videbæk, Sdr. Felding, Kibæk, Lind, Herning vest/øst, Tjørring, Vodskov, Aalborg Og adskillige gange i Bording – som også i nyere tid er kendt for sin fantastiske stævneunderholdning. Vi deltog også på Landsmusik i Fredericia og Esbjerg m.fl. og på Landslejeren adskillige gange, både i ”musikbyen” og andre gange sammen med Bording og med eget korps på lejren bl.a. i 1986 hvos vi havde Landslejrens ubetinget bedst spillende tambourkorps.
Landsdelsudvalget:
Bording har bidraget med medlemmer i Landsdelsudvalget for tambourkorps i flere omgange. Bl.a. var John Jensen og undertegnede med i en længere periode og var bl.a. medarrangør for Landsmusik i Esbjerg i 1984 og adskillige landsdelstambourkorpsstævner i Nord/Vestjylland. Bording har bidraget med mange medlemmer og i øjeblikket deltager Morten Lysgaard i udvalgene.
Udenlandsturene:
1978 – Norge: Bording, Nykøbing, Herning KFUK, Bedsted, Hurup, Aalborg m.fl.
1980 – England: Bording, Herning KFUK, Bedsted, Hurup m.fl.
1981 – Sverige: Bording, Herning KFUK, Bedsted, Hurup m.fl.
1983 – Østrig: Bording, Aulum, Herning KFUK + et par andre løse deltager.
1993 – Polen: Bording
2008 – Østrig: Bording
De største øjeblikke….
• Første gang Svend Åen kastede tamburstaven over alle el-ledningerne, der gik på tværs af Bredgade i Bording.
• Da vi spillede på landslejren (Bording alene) og tvang os gennem menneskemyldret (12.000 FDF´ere) frem til sceneforkanten. Jens Erik Maul var suveræn med tambourstaven og folk flygtede…(han lavede kødhakkeren. red)
• På landslejren kastede Jens Erik Maul om kap med en tamburmajor fra Ålborg på scenen under den store lejrbåls underholdning. De kastede højere og højere og nåede til sidst over trætoppene, vel omkring 20 meter – der var landskampstemning!
• Vi spillede i et fyldt Herning Kongrescenter til Herning FDF´s 60 års jubilæum med 1100 gæster, vi indledte festen med tattoo på scenen – jeg kan huske kuldegysningerne og klapsalverne.
• Vi spillede i Liseberg (stort tivoli) i Göteborg og lavede tattoo.
• Marchturen på Fanø i forbindelse med Landsmusikstævnet i Esbjerg. Alle de andre korps skulle spille på plejehjem og lign. Vi blev sat på båden til Fanø og havde en fantastisk dag derovre. Vi fik is flere gange af begejstrede tilhørere.
• Tattoo på kajen ved Englandsbådene da vi skulle til England. Bådene sejlede ikke p.g.a. strejke og vi spillede for at få tiden til at gå og for at se om vi kunne stoppe strejken. Det kunne vi ikke, men vi fik til gengæld nogle indsamlede penge og rigtig god presseomtale.
• Vi havde stort tambourkorps stævne i Bording og vi bad Politiet kigge forbi, hvis de havde tid, for at hjælpe med os trafikken – og det første de gjorde var at klippe nummerpladen af en bil tæt på FDFhuset – det var ikke rigtig godt – vi var ikke så populære hos ham uden nummerplade!
• Lars Jørgensen og Jan Birk Knudsen lavede radioprogram i Danmarks Radio i forbindelse med et tambourkorpsstævne i Bording. Programmet blev sendt både på P4 og P1 og endda genudsendte fordi det vakte mange lytteres interesse.
+ mange mange andre fantastiske oplevelser.
Venner og veninder:
Gennem tiden har der været rigtig mange medlemmer af korpset og det har givet mange venner for livet! Der har også været en del gennem systemet som ikke faldt til eller ikke synes om musikken – men de har alle ”været med i tambourkorpset”.
Der er også rigtig mange eksempler på at der opstod ”sød musik”, både lokalt i Bording Tambourkorps, men også med medlemmer fra andre tambourkorps. Det var jo meget praktisk med en stor flok pigespejdere fra KFUK i Herning på forskellige udenlandsture og efterfølgende venskaber. Der var fra tid til anden lidt bytteri og udskiftning, men et var sikkert, – alle passede godt på hinanden.
Flere ”tambourkorps par” er blevet gift og en del har stadig kontakt til Bording og deres andre gamle tambourkorps byer. Det sjoveste er nok at der i dag deltager flere 2. generations tambourkorpsmedlemmer i korpset.
Instrumenterne:
I mange år var antallet af trommer begrænset men i starten af 80´erne fik vi udvidet sortimentet af trommer, tenor-trommer – og en ekstra lyre. Vi fik også piccolo- og tenor-fløjter og hele 3 nye tambourstave på én gang. Faktisk havde vi hele 5 tambourmajorer på én gang på bl. Østrigsturen i 1983, nemlig Svend Aaen, Jensen, Jens Erik Maul, Karin Ovesen, Gitte og Lone Birk Knudsen.
Tambourkorpslederne:
Ja, rækken er lang (den fulde liste, red)
Ove. S. Ovesen
Lasse Bundgaard
Poul E. Pedersen
Søren Staghøj
John Jensen
Jan Birk Knudsen
Hanne Jeppesen
Grethe Jensen
Hugo Hedegård
Marianne Ovesen
Morten Lysgaard
Karen Inge Birkkær
Heidi Larsen (fungerende)
Af Jan Birk Knudsen